Unges behov for hjælp og støtte afhænger af alder og erfaringsniveau. Unge kan være arbejdsdrenge eller lærlinge, men kan også være nye på arbejdsmarkedet, fordi de er nyudlærte. For lærlinge gælder det, at de yngste er 16-17 år, hvis de har påbegyndt deres erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen, men en stor gruppe af lærlinge er i dag i starten af 20’erne.
En tømmerlærling fortæller:
”Jeg skulle arbejde på en byggeplads, hvor der var meget støv, så jeg tog min støvmaske på. Da én fra et andet firma sagde til mig: ”Hvad helvede laver du med den maske på man, er du en tøs eller hvad?”, kiggede jeg rundt, og så, at ingen andre havde maske på. Jeg nåede at tænke, er det mig, der er helt gal på den her? Er det taberagtigt at have maske på? Men inden jeg nåede at svare, sagde min svend: ”Nej, han passer bare på sig selv. Han vil ikke blive syg af alt det støv, som er her.”
En snedkerlærling fortæller:
”Jeg skiftede læreplads, fordi det ikke fungerede i min første virksomhed. De forventede, at jeg kunne selv. Jeg ville gerne lave noget og spurgte til opgaver, men svendene gad ikke sætte mig ind i tingene. De betragtede mig som doven, og som en idiot, når jeg stillede spørgsmål. Så fandt jeg en ny læreplads. Der havde jeg mine egne opgaver, og jeg blev instrueret og fik hjælp. Jeg lærte om materialer, teknikker og at læse tegninger, og de opfordrede mig til at stille spørgsmål. Efter halvandet år arbejdede jeg 100 % selvstændigt. ”
En murerlæring fortæller:
”Jeg blev taget godt imod af svendene, men de troede, at jeg kunne mere, end jeg kunne. Derfor fik jeg ingen instruktion i den første opgave. Jeg fik at vide, at jeg gjorde det forkert, men jeg fik ingen forklaring. Svenden virkede som om, han ikke gad lære mig noget. Så begyndte jeg at få fravær, og var til samtale på skolen. Fagforeningen blev også involveret. Det endte med, at svenden fik at vide, at han gjorde det forkert. Det hjalp, og jeg valgte at blive på virksomheden.”
Hvad siger de unge selv?
Vi har spurgt et hold lærlinge om, hvad en ideel modtagelse er for dem. Her er, hvad de siger:
- At blive modtaget med et smil, et håndtryk og et ”hej”.
- At få at vide, at man mangler, hvis man ikke kommer.
- At det faglige er i fokus, så kan man godt acceptere oprydning.
- At lære og prøve noget forskelligt.
- At blive spurgt, om der er noget man vil lære.
- At få et ansvar, der passer til det, man kan.
- At få en forklaring, hvis en opgave ikke er løst godt nok.
- At mester er synlig og tilgængelig, ser hvad man laver og spørger, hvordan det går.
En ny ungdomsgeneration
Hver generation er formet af den tid og de livsvilkår, de er vokset op i, og derfor er de unges værdier og syn på verden anderledes end deres forældres. Det har betydning for, hvordan de møder arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at den generation, som træder ind på arbejdsmarkedet i disse år, er kendetegnet ved at:
- De søger mening i arbejdet, som ikke må være ligegyldigt eller overflødigt.
- De gerne vil lære, tage ansvar og have plads til at gøre tingene på deres egen måde.
- De vil have lov til at stille spørgsmål.
- De sætter fællesskab over individualisme.
- De ønsker balance mellem arbejde og privatliv.
- De sætter pris på at få det, hvis de bliver stillet noget i udsigt.
- De har brug for en kultur, hvor det er ok at fejle, og kan have brug for støtte til at klare udfordringerne.
- De er vokset op med digitale medier, som en naturlig del af deres liv, og har brug for tydelighed om fælles regler for at bruge dem på arbejdspladsen.
Kilde: Alexandra Krautwald; Unge generationer på arbejde – Vejen til et anderledes rigt liv.